OM CHARLOTTE WEILE

Reflekteret Plastikkirurgi

Charlotte Weile, Speciallæge i Plastikkirurgi, Ph.D. – Reflekteret Plastikkirurgi

Plastikkirurg Charlotte Weile, P.h.D. som tilbyder plastikkirurgi i København.

Om mig

Jeg hedder Charlotte Weile. Jeg er speciallæge i plastikkirurgi og Ph.D. med mere end 20 års erfaring inden for plastikkirurgi og mange års erfaring med kosmetisk kirurgi.

I min klinik i Store Kongensgade i København K har jeg valgt at fokusere på ansigts- og halskirurgi.

Ansigtet er vores identitet udadtil. Det er her, vi aflæser følelser, personlighed og livserfaring. Samtidig er det et af de mest komplekse områder i kroppen, hvor hud, muskler, fedtvæv og knoglestrukturer påvirker hinanden. Det er den kompleksitet, der fascinerer mig.

Min nysgerrighed på mennesker

Noget af det, der har formet mig mest som kirurg, er min nysgerrighed på mennesker. Ikke kun på anatomien, men også på hvorfor vi ønsker forandringer, og hvordan vi påvirkes af den verden, vi lever i.

Vi lever anderledes i dag, end vi gjorde for 40 år siden. Mange er aktive langt op i alderen, arbejder længere, rejser mere og har et andet forhold til deres udseende end tidligere generationer. Derfor oplever mange også et naturligt ønske om, at det ydre i højere grad afspejler, hvordan de oplever sig selv indeni.

For mig handler det ikke om at fornægte sin alder eller blive en anden. Tværtimod. Det handler ofte om at få det indre og ydre til at hænge bedre sammen, uden at vi mister os selv undervejs.

Vejen til Reflekteret Plastikkirurgi

Interessen for forholdet mellem krop, identitet og forandring opstod tidligt i min karriere. Som overlæge arbejdede jeg blandt andet med brystrekonstruktioner efter brystkræft, og her blev det tydeligt for mig, at det ikke var nok at vide, hvad der teknisk kunne lade sig gøre.

Jeg oplevede, at kvinders oplevelse af deres krop, identitet og livssituation ofte var langt mere kompleks end den kirurgiske løsning, vi kunne tilbyde.

Det førte blandt andet til bogen Re:konstruktion, hvor kvinder fortæller om livet med brystrekonstruktion. Arbejdet med bogen bekræftede mig i, hvor vigtigt det er at være nysgerrig på det menneske, jeg sidder overfor, og ikke kun på den anatomiske forandring.

Den tanke blev senere en vigtig del af fundamentet for Reflekteret Plastikkirurgi.

Den udvidede forundersøgelse

Som en vigtig del af Reflekteret Plastikkirurgi har jeg udvidet den klassiske
forundersøgelse med spørgeskemaer, grundige samtaler og avanceret
fotodokumentation. Målet er ikke at lave mere kirurgi. Målet er at finde den løsning, der
passer til den enkelte. Hverken mere eller mindre.

Re:konstruktion – bogen om livet efter brystkræft

Præcision, ro og overblik – også under pres

Charlotte Weile – militærlæge i Afghanistan,
2010–2011

Min Ph.D. og mange års arbejde med mikrokirurgi har lært mig betydningen af præcision, struktur og respekt for detaljerne. Når man arbejder med meget små anatomiske strukturer, er kirurgi ikke et spørgsmål om tempo, men om kvalitet, koncentration og ro.

Den tilgang tager jeg med mig ind i al kirurgi, jeg udfører i dag.

Militærlæge i Forsvaret

Jeg tog Forsvarets militærlægeuddannelse i 2010 og var udsendt på internationale
missioner i Afghanistan og Libanon i 2010–2011.

I Forsvaret har ansvar, teamwork og evnen til at bevare overblik under pres været
centrale værdier. Det er erfaringer, som også præger mig som kirurg.

For mig handler plastikkirurgi ikke kun om teknik.

Det handler om mennesker, om tillid og om at skabe forandringer, som du kan se dig selv i. Ikke en ny version af dig selv. Men dig selv.

Overvejer du plastikkirurgi?

Lad os starte med en samtale.

Charlotte Weile – Fagligt CV

Autorisation og grunddata for Charlotte Weile

SPECIALE

Speciallæge i
plastikkirurgi, 2014

AUTORISATIONS-ID

LÆGEUDDANNELSE

Cand.med., Aarhus
Universitet, 1998

FORSKERGRAD

Ph.d., Aarhus
Universitet, 2004

Uddannelse

  • Cand.med., Aarhus Universitet, 1998
  • Ph.d., Aarhus Universitet, 2004
  • Første ansættelse i plastikkirurgi, 2004
  • Forsvarets militærlægeuddannelse, 2010
  • Internationale missioner: Afghanistan og Libanon, 2010–2011
  • Speciallæge i plastikkirurgi, 2014
  • Avanceret uddannelsesforløb i fillerbehandling, Merz Aesthetics (Belotero), 2017–2018

International efteruddannelse og fagligt samarbejde

  • Deltagelse i internationale kongresser, dissektionskurser og avancerede efteruddannelsesforløb inden for æstetisk plastikkirurgi og ansigtskirurgi, herunder
    The Aesthetic Meeting (New York), London Face Course, Facial Aesthetic Surgery: Dissection Course for Surgeons og Face Eyes Nose Conference
    (Coventry)
  • Efteruddannelse ved Giovanni Botti, Villa Bella Education, herunder Botti’s Best Face – Interactive Facial Rejuvenation Course, Salò, Italien
  • Efteruddannelse ved professor Ruth Graf i deep plane- og endoskopisk ansigtskirurgi
  • Gennem flere år mesterlære hos Ole Momsen, AROS Privathospital
  • International klinisk mesterlære hos Dr. Serdar Eren Maslak, Acıbadem Hospital, Istanbul
  • Løbende internationalt fagligt samarbejde og erfaringsudveksling med kolleger inden for ansigtskirurgi

Ansættelser og ledelsesfunktioner

  • Overlæge, Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus
  • Overlæge, Brystrekonstruktion, Aarhus Universitetshospital, 2017
  • Ekstern lektor, Aarhus Universitet, 2017
  • Ansættelser ved Aleris Privathospital Aalborg, AROS Privathospital, Amalieklinikken, AK Nygart
    og CERIX
  • Klinikchef, Amalieklinikken, 2022
  • Virksomhedsansvarlig læge, CERIX, 2024
  • Indehaver og behandlingsansvarlig læge, Plastikkirurgi v/ Charlotte Weile, 2025

MEDLEMSKABER

  • Medlem af Dansk Selskab for
    Plastik- og Rekonstruktionskirurgi
    (DSPR)
  • Medlem af Foreningen af
    Speciallæger (FAS)
  • Tidligere næstformand for Dansk
    Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi
    (DSKP)
  • Tidligere medlem af Dansk
    Mikrokirurgisk Selskab

Forskning og publikationer

  • Ph.d., Aarhus Universitet
  • Forskningssamarbejde med Smith & Nephew om sårbehandling
  • Vejleder for forskningsprojekter ved Aarhus Universitet
  • Bentzon JF, Weile C, Søndergaard CS, Hindkjær J, Kassem M, Falk E. Smooth muscle cells in
    atherosclerosis originate from the local vessel wall and not circulating progenitor cells in apoE
    knockout mice.
    Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology. 2006;26(12):2696–2702.
  • Weile C.
    Re:konstruktion. Fotograf: Marie Hald. Gads Forlag, 2022. Bog om
    brystrekonstruktion og livet efter brystkræft, hvor 51 kvinder deler deres personlige fortællinger,
    suppleret med faglig viden om rekonstruktiv plastikkirurgi og senfølger. Anmeldt i
    Ugeskrift for Læger som en bog, der bør læses af alle, som har med brystkræftpatienter at gøre.

Undervisning og supervision

  • Underviser i mikrokirurgi for speciallæger
  • Underviser i traumatologi for militærlæger
  • Supervision og uddannelse af speciallæger i plastikkirurgi inden for øjenlågs- og ansigtskirurgi
    med henblik på kompetencegodkendelse ved Sundhedsstyrelsen
  • Ansvarlig for supervision og uddannelse af kosmetiske sygeplejersker inden for
    botulinumtoksin- og fillerbehandling med henblik på kompetencegodkendelse ved
    Sundhedsstyrelsen
  • Vejleder for forskningsprojekter ved Aarhus Universitet
  • Paneldeltager om brystrekonstruktion ved Dansk Selskab for Plastik- og
    Rekonstruktionskirurgis efterårsmøde, 2021
  • Oplægsholder ved Tandlægeskolen, Aarhus Universitet: Det æstetiske ansigt
  • Inviteret oplægsholder ved Tandlægehuset Randers: Det æstetiske ansigt (26. oktober 2026)

Faglige ekspertfunktioner

  • Medlem af Johnson & Johnson MENTOR ekspertpanel om brystimplantater, herunder BIA
    ALCL, Schweiz, 2024
  • Lægeansvarlig for kosmetiske klinikker med ansvar for behandlinger med botulinumtoksin og
    filler

Gratis, uforpligtende telefonsamtale

Jeg tilbyder altid en kort telefonsamtale på cirka 15 minutter, hvor vi kan tale om
dine overvejelser.